23948sdkhjf

Tyve bag systematiske panttyverier nok fanget

Tre rumænere blev taget på fersk gerning i gang med at tømme pantcontainerne ved Fakta i Nyborg.

Fakta på Kohavevænget i Nyborg ligger et forholdsvist øde sted, og det er nok en af grundene til, at netop den forretning de senere uger har været udsat for pantyverier af nærmest systematisk karakter

Men natten til torsdag fik en årvågen borger tilkaldt politiet, da han registrerede aktivitet i varegården til butikken, og det førte til, at politiet kunne anholde tre rumænere, der var i gang med at stjæle pantflasker ved hjælp af et dynebetræk. 

- Det er dåserne og plastflaskerne de er gået efter. De er lettere end glasflaskerne, og så har de brugt dynebetrækket til at få dem ud af gården, siger Britta List, der er salgsleder i Fakta-butikken. 

Alene i sidste uge blev intet mindre end ni containere tømt for flaskepant uden for butikken. 

Også Netto på Strandvejen i Nyborg har været plaget af panttyverier. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.16